Handel via Facebook er mange ting. Det kan både være virksomheder der bruger Facebook til at promovere deres fysiske butikker eller deres webshops. Det kan dog også være virksomheder der har flyttet deres shop helt ind i Facebooks rammer, og gennemfører salget uden kunden forlader Facebook.

Den canadiske blogger og kreativ direktør for Horizon Studios, Janice Diner præsenterede nedenstående grafiske illustration af det hun kalder ‘F-Commerce Ecosphere’:

Jeg har endnu ikke set danske eksempler på direkte handel på Facebook – men hvis ikke de er derude, er jeg sikker på at de snart kommer…

Den direkte handel på Facebook kan deles op i:

  • Facebook online butikker, hvor du kan handle uden at forlade Facebook.
  • Facebook credits, som f.eks. bruges til betaling af spil på Facebook.
  • Facebook deals – som blev lanceret 26. april 2011 i 5 udvalgte amerikanske byer. Deals har pt. primært fokus på delte oplevelser i stedet for kun rabatter. Der kan betales med kreditkort, Paypal og som noget helt nyt også med Facebook credits.

Den indirekte handel via Facebook kan opdeles i:

  • Facebook enabled websites – dvs. hjemmesider / webshops, der har integreret Facebook elementer som ‘Synes godt om’, ‘Del på Facebook’ og Facebook Connect (som gør det muligt at logge ind via Facebook).
  • Integration af Facebook i fysiske butikker, så man via webcams kan dele sin indkøbsoplevelse i butikken med sine venner på Facebook – se videoeksempel fra Macy i USA her.
  • Facebook Check-in Deals – hvor virksomheder kan tilbyde særlige fordele til kunder, der tjekker ind i deres fysiske butik via Facebook. Dette tilbydes indtil videre kun i udvalgte lande, og endnu ikke i Danmark.

Liste med 101 eksempler på F-commerce

Jake Hird fra Econsultancy har lavet en liste med ikke mindre end 101 eksempler på Facebook Commerce. Du kan se hele listen her

Hvis du kender til gode danske eksempler er du meget velkommen til at skrive til mig eller kommentere indlægget.

Udnytter din virksomhed mulighederne på Facebook godt nok?

Har du brug for hjælp til at komme videre med din virksomheds aktiviteter på Facebook, så giv mig et kald på 2014 4056, for en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig.

/Torben Rasmussen