Her er vores forventninger til trends for den online julekalender 2018

Teamet bag Juhlsen lavede den første online julekalender i 2001. Siden da er der blevet leveret et meget stort antal online julekalendere – lige fra simple kalendere med 24 låger med spørgsmål til langt mere komplekse kalenderkonkurrencer med instant win, indbygget skrabespil og mulighed for at sammenligne resultater med Facebook-venner, tilpasset indhold efter adfærd og data og meget meget mere.

Udviklingen står aldrig stille og Juhlsens nørder fifler konstant med nye, kreative ideer til, hvordan en online julekalender kan optimere kundens og kampagnens resultater.

Her er 2018 ingen undtagelse og her får du vores bud på nogle af de trends, som vi tror vil hitte i den online julekalender 2018:

1. Mere instant win

Hvorfor deltage i en konkurrence og vente resten af dagen (eller måske flere dage) på at finde ud af, om du har vundet? Er det så ikke sjovere at finde ud af, om du har vundet lige med det samme? Det ser det i hvert fald ud til, at mange tænker, og en af de julekalendere, der havde rigtig stor succes i 2017, var JYSKs online julekalender, som netop havde instant win.

2. Flere forskellige gameplays

Traditionen med at have quiz-spørgsmål bag lågerne i en online julekalender fungerer stadig godt for rigtig mange virksomheder. Især fordi quizformaet er meget velegnet til at kommunikere vigtige budskaber til deltagerne. Vi ser dog en stigende tendens til at der bruges andre former for gameplay også i julekalendere. Kendte gameplays som skrabespil, lykkehjul og lignende er allerede hyppigt anvendt. De senere års trend med, at alt bliver mere visuelt – flere billeder og video og mindre tekst, tror vi også vil fortsætte fremover, og også præge den online julekalender 2018.

 Vores vigtigste pointe vedr. nye gameplays er, at man skal vælge det gameplay, som matcher de mål, virksomheden har med aktiviteten – og som giver deltagerne værdi i form af underholdning, inspiration eller viden. Derfor udvikler vi også custom gameplays til de virksomheder, der har brug for det.

3. Chatbots

Hyppigst ser vi julekalendere, der bor på et website og hvor deltagerne bliver mindet om deltagelse via e-mail. Men hvorfor ikke inddrage flere kanaler og derved ramme en bredere målgruppe? Det kunne være sms, men hos Juhlsen spår vi chatbotten – særligt chatbots via Facebooks messenger-app – en spændende funktion som element i den online julekalender 2018 og frem.

4. Storytelling

Husker deltagerne i din julekalender at spille med hver eneste af de 24 dage, eller springer de fra tid til anden en dag eller to over? Ofte er det sidste svaret og flere påmindelser og præmier er de traditionelle virkemidler, når man vil øge spildeltagelsen. Men måske kan man også kigge på content og lade sig inspirere af TVs julekalendere, hvor den samlede fortælling gør, at man nødigt springer en dag over. Så hvorfor ikke adoptere storytellingen og lade den online julekalender 2018 fortælle en historie?

5. Bliver det snart rigtig personligt?

Det er ikke noget nyt, at din kommunikation bør være vedkommende for din modtager, men langt fra alle får udnyttet de muligheder, der er for at gøre kommunikationen og spiloplevelsen rigtig personlig for deltagerne. Dataindsamling og fokus på adfærd kan give mulighed for at optimere spiloplevelsen og ikke mindst den sideløbende og efterfølgende leadnurturing.

Derfor giver vi også vores kunder mulighed for tilpasse spiloplevelsen i forhold til den viden, der enten findes i forvejen om deltagerne, eller den viden som opbygges gennem kampagnen.

 

Uanset, om du ønsker en helt simple online julekalender 2018 eller du drømmer om en kompleks, kreativ og innovativ løsning, så fixer vi det gerne for dig hos Juhlsen.

Kontakt os – også gerne bare for en hyggelig snak om online julekalendere og meget andet – på info@juhlsen.com eller 21 37 25 85.

 Relevante links