Sådan kan du sende markedsføring til tidligere kunder uden samtykke

Har du en e-mailadresse på dine tidligere kunder? Hvis ja, så kan du faktisk ifølge Forbrugerombudsmanden slippe afsted med at sende markedsføring til dem uden samtykke.

Der er dog en række begrænsninger og krav til den markedsføring, du kan sende til tidligere kunder på denne måde:

  • Der skal være tale om tidligere kunder hos dig – vedkommende skal altså have købt noget hos din virksomhed og e-mailadressen skal være udleveret i denne forbindelse.
  • De tidligere kunder skal selv og frivilligt have udleveret sin e-mailadresse til dig. Du må altså ikke selv finde frem til tidligere kunder e-mailadresser for at bruge dem til dette formål.
  • Kunden skal i forbindelse med købet være blevet oplyst om, at den oplyste e-mail-adresse kan blive benyttet til fremsendelse af markedsføring af lignende produkter.
  • Ligeledes skal kunden i forbindelse med ovenstående oplyses om, at denne nemt kan frabede sig markedsføringen (let og gebyrfrit).
  • Hvem gang du sender markedsføring til kunden, skal du oplyse om muligheden for at frabede sig din markedsføring.
  • Du må kun markedsføre egne tilsvarende produkter som de, kunden har købt hos dig:
    • Indenfor samme produktkategori
    • Tilbehør og relevant udstyr til det købte produkt.
  • Senest når kunden afgiver sin e-mailadresse skal du oplyse om, hvad der forstås ved egne tilsvarende produkter – specifikationen af dette vil dog bero på en vurdering i det konkrete tilfælde.


Er du i tvivl eller ønsker du flere detaljer om de enkelte afgrænsninger, så læs Forbrugerombudsmandens spamvejledning fra december 2018 her:

Forbrugerombudsmanden: Spamforbuddet. Vejledning 2018 »

Hos Juhlsen har vi selvfølgelig nærlæst vejledningen og kommer her på siden med gode råd til, hvordan du kan optimere de forskellige stadier af din markedsføring uden at komme i karambolage med spamforbuddet.

Læs mere her:

Undgå at overtræde spamforbuddet »

Er du omfattet af spamforbuddet? » (vejledningens kapitel 4, 5, 6 og 10)

Sådan opnår du gyldigt samtykke » (vejledningens kapitel 7 og 11)

Hvad gør du, når kontakten ønsker at afmelde sig? » (vejledningens kapitel 8)

Hvad må du på de sociale medier? » (vejledningens bilag 1)

 

Ønsker du sparring vedr. din online markedsføring, så er vi altid klar til en snak hos Juhlsen. Kontakt os på info@juhlsen.com eller 21 37 25 85.

 Relevante links