Det østriske e-mail marketing firma emarsys har lavet en europæisk undersøgelse om virksomhedernes anvendelse af sociale medier samt hvordan aktiviteterne integreres med virksomhedernes e-mail marketing aktiviteter.

Facebook, Twitter, Linkedin, YouTube, Flickr og Slideshare er topscorerne

Ikke overraskende viser undersøgelsen at knap 72% af virksomhederne er i gang med initiativer på de sociale medier, mens andre ca. 26% er på vej.

Med over 500 millioner brugere (ifølge Facebook selv) er Facebook det mest dominerende sociale medie, som mere end 63% af de undersøgte virksomheder anvender i deres kommunikation og markedsføring.

Lige efter Facebook kommer Twitter, som over 54% af de adspurgte virksomheder anvender.

400 virksomheder i europa har deltaget i undersøgelsen
Du kan se fordelingen på anvendelsen af de forskellige sociale medier her:

Virksomhedernes motiver til anvendelse af sociale medier

Virksomhederne i undersøgelsen har flere forskellige motiver til deres aktiviteter på de sociale medier. Styrkelse af kendskabet til virksomhedens brand og forbedring af kunderelationerne er de absolutte topscorere. Kun ca. 22% har forøgelse af det online salg som motiv.

Her kan du se fordelingen af virksomhedernes motiver:

Kun få virksomheder har integreret deres e-mail marketing aktiviteter med deres aktiviteter på sociale medier – men mange er på vej

Integrationen mellem e-mail marketing aktiviteter og sociale medier kan gå begge veje:

– virksomhederne kan publicere indhold fra deres nyhedsbreve på sociale medier, og opfordre modtagerne af nyhedsbrevene til at dele indholdet med deres kontakter på sociale medier.

– virksomhederne kan bruge indhold fra sociale medier i deres e-mail nyhedsbreve.

Her kan du se svarene på de spørgsmål, emarsys stillede til virksomhederne i undersøgelsen

  • 20,6% opfordrer nyhedsbrevsmodtagere til at dele nyhedsbrevet på sociale medier – 43,5% planlægger at gøre det.
  • 16,3% har mulighed for tilmelding til e-mail nyhedsbreve på deres sociale medie sider – 55,3% planlægger at have det.
  • 8,7% bruger indhold fra sociale medier i deres nyhedsbreve – 58,7% planlægger at gøre det.

Udbredelsen af sociale medier har givet virksomhederne nye udfordringer med måling af resultaterne af deres online tilstedeværelse

Online marketing er generelt kendetegnet ved, at alt kan måles. Det ændrer dog ikke på, at det kan være kompliceret at sikre en korrekt måling af resultater når der arbejdes med mange forskellige kanaler – såvel online som offline. Det er helt sikkert også en af grundene til at mange virksomheder endnu ikke har en god måling af, hvilke resulater deres indsats på sociale medier har.

Undersøgelsen fra emarsys viser dog tydeligt, at de fleste virksomheder planlægger at måle resultaterne af deres aktiviteter på sociale medier, ligesom langt de fleste virksomheder planlægger at fortsætte eller udvide deres aktiviteter på de sociale medier:

  • 35,3% måler deres resultater af aktiviteter på sociale medier – 52,8% planlægger at gøre det.
  • 52,9% vil fortsætte deres aktiviteter på sociale medier på uændret niveau, 37,1% vil øge aktiviteterne mens 10% vil reducere deres indsats.
  • 68,6% er nogenlunde tilfredse med resultaterne af deres indsats på sociale medier, 12,3% er meget tilfredse, mens 19,1% er utilfredse eller meget utilfredse.

5 tips til, hvordan du kan skabe integration mellem din virksomheds e-mail nyhedsbrev og sociale medier

  1. Giv dine nyhedsbrevsmodtagere en direkte opfordring til at dele indholdet i dit nyhedsbrev på Facebook, Linkedin eller Twitter.
  2. Brug dit e-mail nyhedsbrev til at få flere til at synes godt om din virksomhed på Facebook, følge virksomheden på Twitter eller andre sociale netværk.
  3. Få tilmeldinger til dit e-mail nyhedsbrev via sociale netværk – på Facebook kan der f.eks. let oprettes en tilmeldingsformular direkte på din virksomheds side.
  4. Publicer et link til en webversion af dit e-mail nyhedsbrev på de sociale medier, din virksomhed anvender.
  5. Forudsætningen for at du får et positivt udbytte af de 4 første tips er, at indholdet i dine nyhedsbreve er interessant nok til at dine modtagere har lyst til at dele det med andre. Start derfor med at give dit nyhedsbrev en kritisk vurdering, og igangsæt evt. forbedringer af indholdskonceptet.

Du kan downloade pdf med undersøgelsen fra emarsys her

Kontakt Juhlsen.com, hvis du vil have hjælp til at forbedre resultaterne af dine aktiviteter på sociale medier og/eller e-mail marketing aktiviteter.

Du er altid velkommen til at ringe til Torben Rasmussen på 20 14 40 56, for en uforpligtende dialog om, hvad vi kan gøre for din virksomhed.