WordPress update 4.8 “Evans” udkom i den endelige release i juni 2017 og er navngivet efter jazzpianisten William John “Bill” Evans.

Nye features

Hvis vi skal opsummere ændringerne i den seneste WordPress update, så er denne version endnu et skridt i den rigtige retning for en mere intuitiv brugerflade for de helt almindelige webredaktører. De nye funktioner gør også, at flere af de redaktør-funktioner, man skulle bruge selvstændige plugins til, nu kan løses med standardfunktioner i WordPress. De vigtigste nye funktioner er:

  • Forbedring af linkredigering i den almindelige editor
  • Tre nye mediawidgets til billeder, video og audio
  • En opdateret teksteditor til widgets, så man nu har “wysiwyg” som standard i sine tekstwidgets
  • Der selvfølgelig også en række mere tekniske forbedringer, som vi dog ikke vil dække i dette indlæg
  • Du kan læse flere detaljer i blogindlægget på wordpress.org fra juni 2017 her.
Forbedring af linkredigering

Redigering af links har altid kunnet give anledning til udfordringer i WordPress – og i andre online wysiwyg-editorer. Når man vil ændre i linket, link-teksten eller teksten omkring linket, så har det let kunnet drille, så enten for lidt eller for meget er blevet markeret som link.

Med den opdaterede link-editor, så er det blevet meget lettere kun at redigere i det, man ønsker. Bare stil cursoren et vilkårligt sted i linket. Klik på link-ikonet og link-editoren åbner. Nu kan man let redigere både i selve linket og i link-teksten – uden at risikere at ramme teksten før og efter. Tilsvarende er det også blevet lettere ikke at ramme linket, når man retter i teksten før eller efter linket.

WordPress update - ny linkredigering i WordPress 4.8 Evans

 

3 nye mediawidgets og opdateret teksteditor til widgets

Indtil nu har man enten skulle installere separate plugins eller acceptere, at tekstredigering og indsættelse af billeder, video og lyd skulle ske med html-kode. Det er nu endelig slut!

Nu er der helt standard wysiwyg-editor til tekstredigering samt til indsættelse af billeder, video eller audio. Hvis man har vænnet sig til at lave den slags i html – og har evnerne til det – så er denne nyhed selvfølgelig ikke så vigtigt. De der ikke har det, har formentligt i dag installeret et eller flere plugins til at give denne wysiwyg-mulighed (skulle du være i tvivl, så betyder wysiwyg – What You See Is What You Get – og er det, der betyder, at du f.eks. kan formatere tekst uden at bruge kode).

Herfra vil vi klart opfordre til, at man benytter lejligheden til at få optimeret performance på sit site ved at få skiftet til “core funktionalitet” og få slettet plugins, der så er blevet unødvendige.

Solid WordPress-erfaring og godt samarbejde med WP Engine

Hos Juhlsen har vi siden starten i 2010 arbejdet med WordPress, hvilket har givet os en stor erfaring med systemets muligheder inden for webudvikling, ligesom vi har opnået ekspertise inden for rådgivning om, hvilke plugins, der bedst passer til jeres virksomhed. Vi har solid erfaring i at udvikle, tilpasse og få plugins til at spille sammen, hvilket kan være en udfordring for mindre programmerings- eller WordPress-stærke administratorer.

Vi har valgt udelukkende at hoste vores WordPress sites hos WP Engine, som er specialister i WordPress-hosting, og tilbyder uovertrufne administrationsmuligheder samt en fantastisk service og support.

Hvis du har behov for dansk support, hjælp til udvikling, opdatering eller vedligeholdelse, så er du velkommen til at kontakte os. Vi kan også levere en samlet pakke, der inkluderer WP Engine-hosting. Vi tilbyder enten en “almindelig” WP Engine aftale, eller en aftale med hosting i det dedikerede miljø, vi har hos WP Engine. Fordelen for dig ved hosting i vores dedikerede miljø er, at du får samme performance, sikkerhed og support som i de langt dyrere Premium og Enterprise aftaler, men til en pris, der er sammenlignelig med en standard aftale.

WordPress eksempel fra Juhlsen – Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse - forside

I foråret 2014 lancerede vi ny hjemmeside for Middelfart Sparekasse baseret på WordPress. I dag (juli 2017) kører sitet stadig på WordPress og resultaterne for Sparekassen har været rigtig gode. Populært sagt, så er hjemmesiden “den mest besøgte af Sparekassens 17 filialer”.

Vores fokus hos Juhlsen er på arbejdet med dialogprogrammer, marketing automation, loyalitetsprogrammer og online konkurrencer. Årsagen til, at Middelfart Sparekasse valgte Juhlsen til udvikling af hjemmesiden var derfor også, at netop disse elementer var en vigtig del af formålet med den nye hjemmeside.

Der er således lavet en række dialog-orienterede løsninger og en tæt integration mellem hjemmesiden og en række andre af Sparekassens løsninger – f.eks.:

  • Automatisk opdatering af medarbejderinformationer fra Intranettet
  • Dynamiske kontaktformularer, der giver direkte kontakt til de relevante afdelinger og medarbejdere
  • “Foretrukken rådgiver funktion”, hvor kunder kan vælge deres rådgiver, så dennes kontaktinformationer er fremme på skærmen, når hjemmesiden besøges.
  • Integration til e-mail marketingløsning, hvor nyhedsbreve sendes med relevant afdeling som afsender
  • Integration til eventstyringssystem med adgang til salg af billetter
  • Integreret blog og selvstændigt blog-subsite med brugeroprettelses-workflow
  • Dynamisk løsning med workflow til sponsorater og tilhørende visning af disse
  • Integration til internt udviklet rådgiverportal
  • Integration til forskellige online beregnere med indbygget leadgenerering
  • Løbende online konkurrencer med indbygget leadgenerering – f.eks. sommerfotokonkurrence og julekalender.

Middelfart Sparekasse har samarbejdet med Juhlsen siden starten i 2010 – og de personlige samarbejdsrelationer går helt tilbage til 2001.

Besøg Middelfart Sparekasses hjemmeside på midspar.dk.

Vi vedligeholder og hoster i dag over 50 WordPress-hjemmesider og byder også gerne på dit WordPress-projekt – hvis dine ønsker og behov passer til vores kompetencer og ressourcer.

Ud over WordPress udvikler vi hjemmesider/webløsninger i Umbraco.

Uanset om hjemmesiden laves i Umbraco eller WordPress, så er vores fokus på dialogdelen og de resultater, du ønsker at opnå med hjemmesiden!

– det handler aldrig om tryllestaven, altid om troldmanden…

Apropos troldmanden, så kan lavede Bill Evans rigtig god musik – tjek et af hans numre her: